Fokus på danske kulturerhverv

 

Ophavsretsbrancherne vokser og udvikler sig i disse år, og er bl.a. en del af kernen i oplevelsesøkonomien, der har en voksende betydning for samfundsøkonomien. Analyser viser, at danske virksomheder, der får input fra de kreative erhverv, er mere innovative end andre virksomheder, og der eksisterer derfor et naturligt interessefællesskab mellem øget vækst og et sundt og levende kulturliv.

Der er derfor en samfundsøkonomisk interesse i udviklingen af de kulturelle erhverv, dvs. virksomheder inden for musik, teater, bogproduktion, billedkunst, film og video, trykte medier, radio og tv, arkitektur, design og legetøj/forlystelsesparker. Der er i denne sammenhæng foretaget en række undersøgelser, der beskriver den samfundsøkonomiske gevinst af virksomheder, der producerer, køber og sælger varer og tjenesteydelser inden for kunst og kultursektoren. Ligeledes har temaet også præget kulturdebat og forskning i de seneste år, Her kan du få flere informationer omkring dette nye område.